10 tips til elbil om vinteren: Sådan klarer du kulden

Elbiler kræver lidt ekstra opmærksomhed i de kolde måneder. Her er 10 praktiske tips til at optimere rækkevidden, spare energi, køre sikkert og samtidig nyde turen om vinteren.

1. Forvarm kabinen, mens bilen lader


Forvarm kabinen via din app (f.eks. OK-appen) eller bilens display, mens bilen er tilsluttet laderen. På den måde bruger du strøm fra ladeboksen og ikke fra batteriet, og du starter turen i en dejlig varm bil.

Læs mere om opladning hjemme

2. Skift til vinterdæk


Elbiler er tungere, hvilket kræver ekstra vejgreb om vinteren. Brug vinterdæk og sørg for, at både dæk og fælge er godkendte til bilens vægt for at opnå optimal sikkerhed.

Læs også: Hvornår skal du skifte til vinterdæk?

3. Brug bagageboks i stedet for tagboks


Tagbokse øger vindmodstanden og kan reducere rækkevidden med op til 15 %. Overvej en bagageboks på anhængertrækket i stedet, hvis det er muligt, for at minimere luftmodstanden.

4. Kør i et roligt tempo


Høj hastighed på motorvejen bruger meget strøm. Ved at sænke hastigheden fra 130 km/t til 110 km/t kan du reducere energiforbruget markant og opnå længere rækkevidde.

Læs også: Forstå elbilens rækkevidde

5. Opvarm batteriet før ladning

Et koldt batteri oplader langsommere. Sørg for at opvarme bilen, og dermed batteriet, hvis du har mulighed for det, inden du når frem til en ladestander.

Find nærmeste ladestander

6. Planlæg dine pauser med opladning


På længere ture kan du planlægge opladningerne omkring dine pauser og måltider. Så undgår du ventetid og gør ladningen til en del af rejseoplevelsen.

Læs også: Guide til opladning af elbil

7. Reducér brug af klimaanlægget


Opvarmning af kabinen koster meget strøm. Sænk temperaturen på klimaanlægget og brug i stedet sæde- og ratvarme, når du kører alene – det er en mere energieffektiv løsning.

8. Kend temperaturens indvirkning på rækkevidden


For hver grad temperaturen falder under 20ºC, reduceres din rækkevidde med ca. 1 %. Det betyder, at koldt vejr hurtigt kan forkorte dine kørestrækninger. Planlæg dine ture og opladninger ud fra vejrforholdene.

Læs også: Hvad er rækkeviddeangst?

9. Hold ladestik fri for frost


Når du lader udendørs i frostvejr, kan ladestikket fryse fast. Dæk ladedækslet til med en klud eller lignende for at undgå, at det fryser i vintervejret.

Læs også: Hvilke typer ladestik findes der?

10. Vær opmærksom på mindre regenerering


I koldt vejr opsamler elbilen mindre energi ved opbremsning end i varmere temperaturer. Forvent derfor, at regenereringen (kaldet: rekuperation) har mindre effekt om vinteren.

Bonustip: skab julestemning med den perfekte playliste

Gør vinterkøreturen hyggeligere med en juleplayliste, der kan sprede varme og god stemning. Her er nogle klassikere, der kan få julestemningen frem selv på de koldeste dage:

  • Driving home for Christmas – Chris Rea
  • Last Christmas – Wham
  • Nu er det jul – Nissebanden
  • Merry Christmas Everyone – Shakin' Stevens
  • Let it snow! Let it snow! Let it snow! – Frank Sinatra
  • Jul, det’ cool – MC Einar
  • It’s hard to be a nissemand – De Nattergale
  • Rockin’ around the Christmas Tree – Mel & Kim
  • Tinka – Burhan G & Frida Brygmann
  • Do they know it’s Christmas – Band Aid

Med lidt musik bliver ventetiden ved opladeren eller turen gennem vinterlandskabet en smule hyggeligere.

Flere artikler om opladning

top