Hvordan virker en varmepumpe?

En varmepumpe udnytter den eksisterende varmeenergi, der blandt andet findes i luften og jorden. Varmepumpen fungerer ved at flytte energien fra et sted til et andet ved hjælp af et kølemiddel og en kompressor. Kølemidlet cirkulerer i en lukket kredsløb, hvor det skifter mellem en gasform og en væskeform, alt efter hvor det befinder sig i systemet.

Se videoen - sådan virker en varmepumpe

Mand foran varmepumpe

Hvilke komponenter består en varmepumpe af?

Luft-til-vand varmepumpen komponenter:

  1. Udedel: En enhed, der opsamler varmen fra udeluften og sender den til indendørs enhed
  2. Indendørs enhed: En enhed, der modtager varmen og omdanner den til varmt vand til opvarmning
  3. Kompressor: En enhed, der hæver trykket og dermed temperaturen på kølemidlet
  4. Kondensator: En enhed, der overfører varmen fra kølemidlet til centralvarmevandet
  5. Ekspansionsventil: En enhed, der sænker trykket på kølemidlet og dermed kogepunktet
  6. Kølemiddel: Et middel som er special designet sammen med kølekredsen til at overføre varmen fra luften til centralvarmeanlægget
  7. Varmtvandsbeholder: En beholder, der opbevarer det varme vand
  8. Styringsenhed: En enhed, der styrer varmepumpens drift og ydeevne

Komponenterne varierer i størrelse og kapacitet afhængigt af, hvilken specifik varmepumpe du har.

Jordvarmepumpens komponenter:

  1. Jordvarmeslange / brineslange / kollektor: Et rør i jorden, der opsamler varmen og overfører varmen til kompressoren.
  2. Kompressor: En enhed, der hæver trykket og dermed temperaturen på kølemidlet.
  3. Kondensator: En enhed, der overfører varmen fra kølemidlet til centralvarmevandet.
  4. Ekspansionsventil: En enhed, der sænker trykket på kølemidlet og dermed kogepunktet.
  5. Kølemiddel: Et middel som er special designet sammen med kølekredsen til at overføre varmen fra jorden til centralvarmeanlægget.
  6. Varmtvandsbeholder: En beholder, der opbevarer det varme vand.
  7. Styringsenhed: En enhed, der styrer varmepumpens drift og ydeevne.

 

 

Hvordan fungerer en varmepumpe om vinteren?

Selv om vinteren kan varmepumpen omdanne energien fra den kolde luft og jord. ​OK’s varmepumper kan fungere effektivt ned til -20 graders frost.

Jordvarmeslangerne er gravet ned i 1 meters dybde, hvor der oftest er mellem 7-9 grader.

Læs mere om nedgravning af jordvarmeslanger

Der er forskel i pris og effektivitet

Både jordvarme og luft til vand-varmepumper er energieffektive og miljøvenlige varmekilder, men der er nogle vigtige forskelle mellem de to systemer:

1. Effektivitet:

Jordvarme er generelt lidt mere effektiv end luft til vand-varmepumper, da jordens konstante temperatur er højere end udeluftens temperatur - især i de kolde vintermåneder.

2. Installationsomkostninger:

Installation af jordvarme er normalt dyrere end installation af en luft til vand-varmepumpe, da jordvarmeslangerne skal graves ned i jorden, hvilket kræver mere arbejde og materiale.

3. Ydeevne i ekstremt koldt vejr:

Luft til vand-varmepumper kan miste noget af deres ydeevne i ekstremt koldt vejr, da udeluften bliver koldere. Jordvarmepumper, derimod, er normalt mere pålidelige og har en mere stabil ydeevne i ekstremt koldt vejr, da jordtemperaturen ikke påvirkes af udendørstemperaturen.

Kundeservice-baggrund

Har du brug for hjælp?

Find ud af om en varmepumpe er noget for dig. Ring  89 32 24 4689 32 24 46.

Bliv kontaktetPrøv vores guide

Send dit telefonnummer

Flere artikler om varmepumper

top