Vores ansvar

OK er et af landets største energiselskaber. Vi har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark. Vi har altid taget ansvar for samfundet – fra vores støtte til lokale foreninger til stabil forsyning i krisetider.

En historisk grøn omstilling

Som samfund står vi midt i en historisk grøn omstilling. En omstilling, som vil få stor betydning for alle danskere. Men den grønne omstilling må ikke efterlade Danmark med et A- og et B-hold.

Det er nemlig ikke alle kunder, der har råd til at udskifte gasfyret med en grøn varmepumpe. Det kan være vanskeligt at overskue konsekvenserne af at udskifte benzinbilen med en elbil. Og det kan være svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser ved at vælge grøn strøm.

Man lader elbil ved OK's Ladestation

Mere end 100 års erfaring

Vi vil bruge vores mere end 100 års erfaring til at få alle med i den grønne omstilling. Vi kender danskerne.

Vi kender de bekymringer og udfordringer, der er forbundet med at træffe valg, der påvirker vores hverdag. Udfordringer, som har stor betydning for livskvaliteten i mange familier.

Pige med vandkande foran OK varmepumpe

En hjælpende hånd til det grønne valg

Vi vil drive en omstilling, hvor vi hjælper danskerne med at træffe grønne valg. Vi vil tilbyde grønne løsninger, der er attraktive. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige. Vi vil gøre det så let som overhovedet muligt at være grøn.

Alle skal have mulighed for at vælge en grøn løsning. For først når alle er med, er vi i mål med den grønne omstilling.

Mand med mobiltelefon ved OK Ladestander
top