Hvilken bilfarve kører du med?

Når du skal vælge farve til din nye eller nye, brugte bil, er det langt henad vejen en smagssag. Inden du beslutter, hvilken bilfarve du kører med, kan det dog være en god idé, at du gør dig nogle overvejelser. Hvad betyder farvevalget f.eks. for bilens gensalgsværdi, hvilke farver kræver mest og mindst vedligeholdelse, og hvad er det nu med metallak i forhold til standardlak?

Verdens mest populære bilfarve er…

Vi kaster os lige ud i det: Verdens mest populære bilfarve i 2022 var hvid. Og det er ikke nogen sensation. Ifølge Axalta, der er førende global leverandør af sprøjte- og pulverlakker, er 34% af køretøjerne solgt på globalt plan hvide.

På en delt 2. plads følger farven sort, der stod for 21%, mens 19% af bilerne har farven grå. Den sorte bilfarve er stadig favorit inden for luksuskøretøjer. Var du f.eks. klar over, at de populære, hvide biler reflekterer varmen, så den ikke bliver så varm på solrige sommerdage?

Kvinde i færd med at tanke bil på OK-tankstation

Hvad betyder bilfarven for gensalgsværdien?

Overvejer du at kaste dig ud i en lidt mere vovet bilfarve? En god tommelfingerregel er, at det er mindre risikabelt at vælge skrappe farver til biler til under 200.000 kr., da farven ikke påvirker gensalgsværdien så meget.

Køber du derimod en bil til mere end 200.000 kr., er det mere risikabelt at køre med en vovet farve. Særligt, hvis du har planer om at gensælge den igen. Hvis du vælger en af de mere populære farver, bevarer bilen en højere del af gensalgsværdien.

Turkisblå volkswagen boble parkeret i siden af vejen

Hvilke farver kræver mest vedligeholdelse?

Farvevalget på din næste bil har faktisk indflydelse på, hvor ofte du b��r lægge vejen forbi vaskehallen. Biler i sort eller hvid skal oftere vaskes, da disse farver er mere følsomme over for skidt fra vejene og hurtigere ser snavsede ud. Grå er derimod blandt de farver, som kræver mindst vedligeholdelse.

Er matlakerede biler det nye sort?

Matlakerede biler er flotte og har ofte et meget eksklusivt look. Der er dog lige et par ting, du kan overveje, inden du køber matlakeret bil. De matte lakker er ofte berøringsfølsomme, hvilket betyder, at de mister deres glans ved berøring – for eksempel ved berøring af håndtag.

Reparationer med mat lak kan også give farveforskelle, da det er svært at opnå samme farve og glans som resten af bilen.

En matlakeret bil på parkeringsplads
top