Gratis parkering de første 2 timer
I og omkring Roskilde bymidte finder du mere end 2.200 parkeringspladser, hvor du kan parkere gratis de første 2 timer. Du skal dog huske at registrere din parkering i en automat eller en app, hvis du parkerer hverdage mellem kl. 8-18 og lørdage mellem kl. 8-14. I øvrige tidsrum skal du hverken registrere dig eller betale.
Du skal ikke have en kvittering til at ligge synlig i bilen - p-vagterne tjekker din betaling via din nummerplade.
