Du har højst sandsynligt stiftet bekendtskab med dem på de danske landeveje, men hvor godt kender du egentlig politiets fotovogne? Gennem årene har fotovognene på deres egen måde været omkredset af en lang række myter og anekdoter. Læs med her og få svaret på nogle af de mest påtrængende spørgsmål om de 'mytiske' køretøjer.
Fotovognen er udstyret med en laser, der kan måle bilers hastighed, når de nærmer sig vognen. Laseren kan måle bilers hastighed på tværs af fire vejbaner, men typisk måler politiet ikke biler, der kører væk fra fotovognen.
Fotovogne fotograferer biler, der kører over den tilladte fartgrænse. Du vil typisk vide, hvis du er blevet fotograferet, da fotovognen er udstyret med en blitz, der aktiveres, når der tages et billede af en bil, der kører for stærkt.
Hvis du kører hurtigere end fartgrænsen tillader, vil du se blitzen, når du er cirka 20 meter fra fotovognen, fortæller en færdselsbetjent i et interview med Bilbasen.
Man hører af og til røverhistorier om, at man kan undgå fartbøder ved at pille den forreste nummerplade af sin bil, men at fotovognen kun kan fange dig med et billede af din forreste nummerplade, er en skrøne.
I virkeligheden kan betjentene også fotografere nummerplader ud af forruden, hvis de registrerer en bil, der kører over den tilladte hastighedsgrænse, og som mangler den forreste nummerplade.
Ligeledes er det en skrøne, at du kan forstyrre fotovognens kamera ved for eksempel at sætte husholdningsfilm over din forreste nummerplade eller ved at hænge en CD i forruden.
Den sikreste måde at undgå en fartbøde på er at sætte farten ned.
Ifølge Mikroøkonomi.dk der har fået aktindsigt i Rigspolitiets data blev der i 2018 uddelt hele 540.000 fartbøder til danske bilister. I Slagelse blitzede fotovognene jævnligt, og det er derfor den kommune, hvor der i det år blev uddelt flest fartbøder.
I Jylland er der også god grund til at overholde fartgrænserne, da noget tyder på, at det er i det jyske, at flest fotovogne observeres. F.eks. havde Aalborg i 2018 besøg af 380 fotovogne, stærkt efterfulgt af Vejle og Aarhus, og er dermed de kommuner, der havde flest besøg af politiets fartkontrol.
Du oplever måske af og til, at en modkørende bilist blinker til dig som et signal om, at du nærmer dig en parkeret fotovogn. Der kan være forskellige meninger om denne gestus, men er den egentlig lovlig?
Det kan være svært at svare entydigt på det spørgsmål, men ikke desto mindre er der set eksempler på, at bilister har modtaget bøder for at advare andre bilister med deres forlygter.
Begrundelsen for bøderne har været, at det kan være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at blinke til modkørende bilister, og at det desuden kan skabe farlige situationer med hårde nedbremsninger. Der er dog også set eksempler på, at bilister i retten er blevet frifundet for disse overtrædelser.
Summa summarum er, at vi skal huske at passe godt på os selv og hinanden i trafikken.
Du møder helt sikkert fotovogne på de danske landeveje, og de kan være et dyrt bekendtskab, men nu kender du dem forhåbentlig lidt bedre. Der findes mange røverhistorier og tricks til at slippe for fartbøder, men langt de fleste trafikuheld er forårsaget af fart. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen tager hensyn i trafikken. Du kan passe på dig selv og på andre med en god forsikring og ved at sænke farten.
