Plug-in hybrid – køb, drift og ejerskab

Her får du et overblik over de enkelte forhold i forbindelse med køb, drift og ejerskab af en plug-in hybrid.

Plug-in hybrid – købet

En plug-in hybrid kan både oplades og tankes. Den har en elmotor og en benzinmotor. Af den årsag udleder den væsentlig mindre CO2 end en benzinbil med tilsvarende motorydelse, og regeringen har valgt, at plug-in hybrider får et stort fradrag i indregistreringsafgiften.

Dét betyder, at den er forholdsvis billigere end en tilsvarende benzinbil. Derfor er der også et bredt og varieret udbud af brugte plug-in hybrider til salg på det danske marked, og stort set alle bilimportører har et vidtspændende udvalg af plug-in hybrider fra mellemklassen og opefter.

Ladeboks installeret i garage og elbil i forgrunden

Plug-in hybrid – økonomi

Plug-in hybriden er relativt billig i indkøb på grund af fradrag i registreringsafgiften. Analyser af totaløkonomien ved bilkøb af forskellige biltyper fra FDM og Bilbasen viser, at plug-in hybriden er omkring 30.000 kroner billigere at eje over tre år og 60.000 kilometers kørsel end en tilsvarende benzinbil.

Baggrunden er den lavere pris, og kører du så vidt muligt på strøm, så bliver omkostningerne til brændstof/el ligeledes lavere end ved en benzinbil. Det kræver dog, at du får etableret en ladeløsning, og her er det en klar fordel, hvis du kan lade bilen op derhjemme.

OK Ladeboks med kabel på mur

Plug-in hybrid – drift og service

Plug-in hybriden har såvel en benzinmotor som en elmotor, og derfor skal bilen serviceres på samme måde som en almindelig benzinbil. Du bør følge serviceforskrifterne fra bilfabrikken, og sende bilen til service på et værksted regelmæssigt.

I forhold til batteriets holdbarhed, så bør man oplade det efter forskrifterne. Det har vist sig, at bilbatterier er langt mere holdbare end forventet. Det gælder også for plug-in hybridernes batterier.

Hånd på ladestik i elbil

Plug-in hybrid – opladning

Du får mest udnytte af plug-in hybridteknologien, hvis du oplader batteriet, og bruger det under kørsel. Langt de fleste plug-in hybrider oplades via AC-ladning. AC-ladning er den type opladning, som du kan foretage derhjemme, hvis du installerer en ladeboks.

Enkelte plug-in hybrider kan ligeledes DC-lade på samme måde som en elbil kan. Dermed kan du hurtiglade bilen ved offentlige ladestationer. Ved opladning derhjemme kan du få refusion for elafgiften via ladeoperatøren, og derved få adgang til den billigst mulige strøm.

Mand hænger ladekabel på plads ved hjemmeladeløsning

Har du overvejet en elbil

Mange forbrugere betragter med rette plug-in hybriden som en overgangsteknologi til de rendyrkede elbiler. Fordelen ved en plug-in hybrid er, at den både kan køre på strøm og benzin, og derfor henvender den sig til bilkøbere, der ønsker muligheden for at køre på benzin, når der ikke er mere strøm på bilen.

I dag har elbilerne imidlertid så lang en rækkevidde, at man med et gennemsnitligt kørselsbehov rigeligt kan klare sig med en elbil, og ikke behøver en plug-in hybrid.

Analyser fra såvel FDM som Bilbasen viser, at elbilen samlet er den billigste biltype at eje, og at man sparer omkring 0,5 krone pr kilometer man kører i en elbil fremfor en plug-in hybrid.

Læs om OK's ladeløsninger

Flere artikler om opladning

top