Unge låner forældres bil
Mange unge tager kørekort, mens de stadig bor hjemme, og mange unge låner forældrenes bil med jævne mellemrum.
Mange unge låner af og til fars eller mors bil. Eller bedsteforældrenes. Nogle forsikringsselskaber giver mulighed for, at de unge kan udnytte den opsparede rutine til at få den første bilforsikring billigere, når de sætter foden på egen speeder.
Mange unge tager kørekort, mens de stadig bor hjemme, og mange unge låner forældrenes bil med jævne mellemrum.
”Når de unge kører i forældrenes bil for eksempel til og fra sportsaktiviteter eller skole giver det jo også værdifuld erfaring, og derfor har vi valgt, at de unge kan optjene op til fem års anciennitet med forældrenes eller bedsteforældrenes bilforsikring,” forklarer Eva Grann, der er produktchef for forsikring hos OK.
OK Forsikring er et af de få selskaber i Danmark, som tilbyder dette til børn eller børnebørn af erfarne bilister med kaskoforsikring.
Ancienniteten kan de unge få overført, når de en dag får egen bil, og på den måde starter de på et billigere forsikringstrin, end de ellers ville have haft mulighed for. Og det gør en forskel, der kan mærkes i det daglige budget, for forsikringen er en stor del af udgiften, når bilen skal holdes kørende.
”Minibilerne er begyndt at komme på brugtmarkedet og det kan sagtens lade sig gøre at finde en nyere brugt minibil i prislejet 50-60.000 kr. Det er ikke uoverkommeligt for de unge, men bilforsikringen er unægtelig en stor post, når man starter fra bunden på første trin. Afhængig af dækning, selvrisiko og bilmodel kan forsikringen hurtigt løbe op i ekstra 15-20.000 kr. om året for de yngste bilister,” siger bilanalytiker Jan Lang fra Bilbasen, der er Danmarks største udbudsplatform for brugte biler.
”Det kan derfor godt betale sig at kigge markedet efter i sømmene, når det er tid til at tegne eller skifte bilforsikring. Ikke bare for at finde den billigste forsikring, men også for at finde lige nøjagtig den forsikringspakke, som passer til den livssituation, man står i lige her og nu,” siger forsikringseksperten og giver følgende gode råd med på vejen: