Fordele ved varmepumper

Varmepumper er en moderne og energieffektiv opvarmningsløsning, der ikke blot giver økonomiske besparelser, men også en række miljøfordele. Her kan du læse om de vigtigste fordele ved at vælge en varmepumpe til din bolig.

Få rådgivning fra OK

Opnå besparelser på varmeregningen

En af de største fordele ved en varmepumpe er den store besparelse på varmeregningen. Varmepumper udnytter energien i luften, jorden eller vandet omkring din bolig, hvilket gør dem langt mere effektive end gas eller olie.

I mange tilfælde kan du reducere dit varmeforbrug med helt op til 50 %, hvilket hurtigt kan mærkes i din økonomi. Med en varmepumpe betaler du kun for den elektricitet, der driver pumpen, og du får dermed meget mere varme for pengene.

Tilskud til varmepumpe

Der er flere økonomiske incitamenter til at vælge en varmepumpe, herunder muligheden for at få tilskud til installationen. Du kan eksempelvis søge tilskud gennem varmepumpepuljen. Derudover findes også afkoblingsordningen og skrotningsordningen, som du, alt afhængig af din situation, kan søge.

Afhængig af hvilken ordning, der passer til din situation, står vi klar hos OK til at guide dig.

Bliv ringet op til en uforpligtende snak

Varmepumpe står foran hus med et cafesæt på terrassen

Reduceret elafgift

Når du opvarmer din bolig med en varmepumpe, er der flere økonomiske fordele, som eksempelvis den reducerede elafgift. Boligejere, der primært bruger el til opvarmning, kan få en nedsat elafgift for det elforbrug, der ligger over 4.000 kWh om året.

Det betyder, at en del af de ekstra udgifter til el ved drift af varmepumpen bliver kompenseret gennem en lavere afgift, hvilket bidrager til yderligere besparelser.

Med denne ordning bliver varmepumper endnu mere økonomisk fordelagtige sammenlignet med andre opvarmningsformer.

Miljøvenlig opvarmning

En varmepumpe er et miljøvenligt valg. Ved at udnytte vedvarende energi fra naturen reducerer varmepumper markant udledningen af CO2 i forhold til fossile brændsler som olie og gas.

En varmepumpe producerer 3-5 gange så meget energi som den elektricitet, den forbruger, hvilket gør den til en af de mest energieffektive opvarmningsformer på markedet. Varmepumpen er en af de grønneste varmekilder til opvarmning af din bolig.

Lille barn sidder foran en varmepumpe

Lang levetid og minimal vedligehold

En varmepumpe er en langsigtet investering, der giver stabil varme til din bolig i mange år frem. Varmepumper har typisk en levetid på 15-20 år, og moderne varmepumper kræver kun minimal vedligeholdelse.

Det er en pålidelig teknologi, der sikrer dig en problemfri drift i mange år. Regelmæssig service og et årligt eftersyn er ofte nok til at holde systemet kørende optimalt, hvilket gør varmepumper til en både økonomisk og praktisk opvarmningsløsning.

Kundeservice-baggrund

Har du brug for hjælp?

Find ud af om en varmepumpe er noget for dig. Ring  89 32 24 4689 32 24 46.

Bliv kontaktetPrøv vores guide

Send dit telefonnummer

Flere artikler om varmepumper

top