Skiferie i elbil
Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer godt til pisterne i elbil.
Mange danskere bruger ugerne omkring vinterferien på at lade batterierne op i sneklædte landskaber, når turen går til skidestinationer i Europa. Og for flere og flere sker transporten i en bil, der også løbende har brug for et opladt batteri.
Og selvom det kræver lidt ekstra forberedelse med elbil, så kan det sagtens lade sig gøre. Bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når kør-selv-skiferien foregår i elbil.
Når du skal køre nordpå
På skiferien i de nordiske lande ser det fornuftigt ud med lademuligheder. Særligt i Norge, hvor ladestationerne ligger langs hovedvejene og mange hytter har fået installeret ladere.
På de store udlejningsportaler kan du desuden søge efter hytter og huse med opladningsmuligheder til elbiler.
Anderledes i Alperne
Anderledes ser det ud i alperne. Selvom der er fine lademuligheder på vej til skidestinationen – især i Tyskland og Østrig – så bliver det lidt vanskeligere længere sydpå.
I Frankrig og især Italien kræver det planlægning at finde den optimale ladning, inden du kører op i bjergene, men det er en god idé at lade bilen fuldt op, inden du begiver dig op i bjergene.
Apps gør ladningen billigere
Uanset om du kører nord- eller sydpå, er det en god idé at downloade en række apps fra forskellige ladeselskaber inden skiferien.
Når du opretter dig som kunde og bruger de apps, bliver lynladningen ofte billigere, end hvis du betaler med dit kreditkort ved standeren. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med en app for overhovedet at kunne lade.
Priser for opladning i Europa
Priserne svinger meget for opladning ude i Europa, især ved lynladning. Her kan det være helt op til otte gange dyrere at betale med kreditkort end at bruge ladeoperatørens app. Du bør desuden tjekke, om du via dit bilmærke har billigere adgang til et europæisk netværk. Det gælder eksempelvis ved Tesla og Mercedes.
Tip: Hjemmesiderne abetterrouteplanner.com og plugshare.com med tilhørende apps giver et godt overblik over lademulighederne på tværs af landegrænserne.
Færre kilometer i bjerge og kulde
Når du er på farten i en propfyldt, ferieklar elbil skal du forvente et markant forøget energiforbrug, især hvis du kører på motorvej. Det samme gælder, når du kører i bjergområderne i koldt vejr.
Hvor rækkevidden normalt er 350-500 km ved danske forhold, kan den meget vel reduceres med 30 procent ved motorvejs- og bjergkørsel, når kulden bider. Så husk at sætte ekstra tid af til ladepauser. Kører du med en tagboks, vil det også reducere rækkevidden med ca. 10 %.
Bliv klog på opladning
Opladning hjemme
Kom i gang med opladning i hjemmet. Uanset om du kører elbil eller plug-in hybrid.
Opladning ude
Oplad på farten ved en af vores mere end 500 offentlige ladestandere i Danmark.
Artikler og guides
Er du ny elbilsejer? Dyk ned i vores artikler og guides om elbiler og opladning.
Flere artikler om opladning
Kør-selv-ferie i elbil
Skal du på kør-selv-ferie i din elbil – for første gang? Uanset om du er en erfaren bilist eller ej, sidder du helt sikkert med spørgsmål til, hvordan du kører på kør-selv-ferie i elbil.
Kør-selv-ferie i elbilen
Med god planlægning bliver det ikke et problem at snuppe elbilen til og fra sommerferiedestinationerne i år. Der er nemlig gode lademuligheder undervejs.
Skiferie i elbil
Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer godt til pisterne i elbil.
Hvad koster det at lade en elbil?
I denne guide giver vi dig overblik over, hvad det koster at lade en elbil i Danmark, når du er hjemme, på farten eller på arbejde.
Rækkevidde på elbiler
Rækkevidden for en elbil er en afgørende faktor for mange bilkøbere. Her kigger vi derfor nærmere på, hvor langt man kan køre i en elbil og hvilke forhold, der har indflydelse på, hvor lang rækkevidden er i en elbil.
Kan jeg oplade elbilen uden abonnement?
Ja, du kan sagtens oplade din elbil ved offentlige ladestandere uden et abonnement. Læs mere her.