Skal du med på holdet?

Velkommen til OK! Her er det spændende og lærerigt at være ung – enten som salgstrainee, studentermedhjælper, praktikant eller nyuddannet i første job. Dyk ned i dine muligheder her.

Det skal være rart at være ny i OK

På vores hovedkontor i Viby sidder vi knap 700 medarbejdere, hvoraf over 200 er unge mennesker under 30 år.

I OK gør vi en dyd ud af, at det også skal være rart at være ny. Derfor har vi også en kultur, hvor det selvfølgelig er okay at spørge om hjælp eller stille spørgsmål til ting, man ikke forstår. Også mere end én gang. Når vi samarbejder, er vi nemlig bedst.

I videoen her kan du se mere om, hvordan dagligdagen bliver for dig, der f.eks. bliver praktikant.

Kvinde taler ved et bord

Begynd karrieren med et studiejob

Et studiejob hos OK giver dig mulighed for at tilegne dig nye faglige kompetencer, afprøve din teoretiske viden i praksis og lære en masse andre unge mennesker at kende. Og vi sørger altid for, at jobbet passer med dine studier.

Et studiejob i OK kan være mange ting. Eksempelvis som servicevagt på telefonerne, eller som studentermedhjælper i Marketing eller Kommunikation. Vi rekrutterer ofte internt, så starter du som servicevagt, er der rig mulighed for at lande et mere studierelevant job senere hen.

Mere om studiejob i OK

Smilende ung kvinde

OK er klart den bedste arbejdsplads, jeg har haft

Jeppe, studentermedhjælper i OK

Bliv praktikant og få ansvaret for dit eget projekt

I vores praktikprogram kommer du i netværk med andre praktikanter på tværs af hele OK. Og vi er mange, der gerne vil bidrage til din faglige og personlige udvikling.

Vi sørger bl.a. for, at du får en tilbagemelding på din personprofil, og at vi løbende arbejder med dine resultater. Som praktikant får du også din egen mentor tilknyttet, og du har dit eget projekt, som du er ansvarlig for gennem praktikken.

Mød en af vores praktikanter

Ung kvinde og ung mand går hen ad gang

Vi tager også godt imod nyuddannede kollegaer

Som nyuddannet er det altid spændende at skulle ud og finde sit første job. Det betyder, at man skal ud og afprøve sine kompetencer og viden i den virkelig verden.

Vi har alle været nye på arbejdsmarkedet. Og vi kan godt huske, hvordan det er. Derfor er det også vigtigt for os, at OK er et sted, hvor det er rart at være ny, og hvor man tør spørge om hjælp og begå fejl. Derfor gør vi også en dyd ud af at tage godt imod nye kollegaer.

Sådan er det at være nyansat i OK

To unge kvinder taler sammen ved en bærbar computer

Få masser af salgserfaring i et traineeforløb

Som salgstrainee bliver du en del af en af OK's salgsafdelinger, hvor du kan få tillært mange nye kompetencer indenfor salg og salgsarbejde.

Som en del af jobbet får du også en spændende salgsuddannelse på Erhvervsakademiet i Aarhus, hvor du, udover salgstræning, får undervisning i kommunikation og personlig udvikling, så du altid er klar og godt klædt på til hverdagens udfordringer.

Mere om OK's traineeforløb

Ung mand og ung kvinde sidder og kigger på computerskærm sammen

OK Ung-netværk

På hovedkontoret sidder vi over 100 unge mennesker under 30 år. Vi har derfor lavet et netværk, der hedder OK Ung. Netværket laver løbende arrangementer for medlemmerne af både social og faglig karakter.

I videoen her kan du få et indblik i hvad OK Ung-netværket er.

Leon præsenterer for Ung i OK-netværket

Ung i OK

Masser af fordele og gode muligheder som ung i OK

Faglige og sociale arrangementer i OK Ung-netværket

Fleksible arbejdsforhold tilpasset dit studie

15 min. på cykel fra Aarhus C

Bliv en del af fremtidens energiselskab

Afprøv teori i praksis

Personlig og faglig udvikling

Har du spørgsmål, så kontakt

Pernille Andersen

HR Partner

top