Rækkevidde på elbiler
Rækkevidden for en elbil er en afgørende faktor for mange bilkøbere. Her kigger vi derfor nærmere på, hvor langt man kan køre i en elbil og hvilke forhold, der har indflydelse på, hvor lang rækkevidden er i en elbil.
Hvor langt kan en elbil i virkeligheden kører?
I forhold til WLTP-normens opgivelser, så er det mest realistisk at opnå en rækkevidde tæt på den, når det er forår og omkring 20 grader varmt i stille og tørt vejr. Det betyder konkret:
- Kørsel ved optimale forhold
Hvis du kører moderat hastighed, har godt vejr, medvind og en effektiv kørestil, kan du forvente at komme tæt på 100 % af WLTP-rækkevidden.For en elbil med en opgivet WLTP-rækkevidde på 300 km vil du under ideelle forhold kunne køre tæt på 300 km.
- Kørsel ved værst tænkelige forhold
Hvis du kører under de værst tænkelige forhold: høj hastighed (130 km/t), koldt vejr, modvind og abrupt kørestil, kan du opleve en samlet reduktion i rækkevidden på op til 60-70 % i forhold til den opgivne WLTP-rækkevidde.
For en elbil med en opgivet WLTP-rækkevidde på 300 km betyder det, at din reelle rækkevidde kan falde til 90-120 km.
Forstå de faktorer der påvirker elbilens rækkevidde
De faktorer som spiller den mest afgørende rolle for, hvor tæt en elbil kan komme på dens opgivet WLPT standard er:
- Hastighed: På motorvejen reduceres rækkevidden, især ved højere hastigheder. For eksempel kan kørsel med 130 km/t reducere rækkevidden med 30-40 % sammenlignet med 110 km/t.
- Vejrforhold: Om vinteren, hvor temperaturen falder til omkring frysepunktet, kan rækkevidden falde til 70 % af WLTP-standarden. Koldt vejr betyder, at batteriet skal bruge ekstra energi på at opretholde den optimale temperatur.
- Vind: Vindmodstand har også en stor betydning for elbilens rækkevidde. Medvind kan øge rækkevidden, mens modvind har den modsatte effekt.
- Kørselsmønster: Hyppige stop-start-situationer og korte ture øger energiforbruget, da batteriet skal opnå den optimale driftstemperatur igen og igen. Testkørsler viser, at effektiv kørsel kan øge rækkevidden med op til 25 %, mens ineffektiv kørsel kan reducere den med op til 30 %.
Hvad er så optimal kørsel?
Optimal rækkevidde opnås, når:
- Temperaturen er omkring 20 grader
- Vejret er tørt, og der ikke er vindmodstand
- Hastigheden er moderat, og kørslen foregår uden mange accelerationer og opbremsninger
Falder en elbils rækkevidde over tid?
Der sker hele tiden udvikling i såvel energieffektiviteten som batteriernes ydeevne, og det betyder, at elbilernes rækkevidde hele tiden udvikles. I øjeblikket forbedres såvel energieffektivitet som ydeevne med omkring 5 % om året.
Men det er ikke kun motorer og batterier, der bliver bedre. Det samme er tilfældet med bilens evne til at bryde vindmodstanden. Det handler om, at vinden skal flyde så gnidningsfrit hen over karrosseriet så muligt, og her bliver bildesignerne i samarbejde med ingeniører hele tiden i stand til gør bilerne mere aerodynamiske.
Så bør du være bekymret for rækkevidden?
Kort sagt. Nej. I dag kører danskerne i snit omkring 60 km om dagen, og stort set alle moderne elbiler fra 2021 og frem har en realistisk rækkevidde på 250 km eller mere, og de helt nye elbiler fra 2024 har stort set alle sammen en realistisk rækkevidde fra 300 km og opefter.
Det vil altså sige, at bilerne kan køre 4-5 dage mellem opladningerne. Samtidig udvides antallet af offentlige ladepunkter, hvor elbilen kan lade. Derfor skal langt de fleste danskere ikke bekymre sig om rækkevidden.