Hvordan opsiger jeg min OK Ladepakke?
Vil du opsige din OK Ladepakke er der enkelte ting, du skal være opmærksom på. Der er 6 måneders bindingsperiode på din ladeboks fra installationsdatoen. Herefter kan du opsige din ladepakke. Der er ikke nogen binding på den elaftale, du eventuelt også har med OK.
Jeg vil opsige min serviceaftale på OK Ladepakke - Leje
Hvis du vælger at opsige din aftale ved OK, vil serviceaftalen på ladeboksen ophøre og ladeboksen skal derefter returneres til OK.
Efter opsigelsen har du følgende muligheder:
- Du kan vælge at bestille en nedtagning gennem os, hvor vi vil sørge for at tage ladeboksen med retur.
- Du kan vælge selv at stå for nedtagningen gennem en autoriseret elektriker. Du vil få tilsendt et returkit samt en returlabel, hvorefter du selv skal sende ladeboksen retur til os.
Læs mere om priserne for nedtagning
Kan jeg købe ladeboksen fri?
Ønsker du ikke at returnere ladeboksen, kan det være en mulighed at frikøbe boksen.
Ring til OK's kundeservice på 70 10 20 3370 10 20 33, for at høre mere om dine muligheder eller opsige din aftale. Du er også velkommen til at sende en mail til ok@ok.dk.
Hvornår kan jeg opsige min serviceaftale?
Der er 6 måneders bindingsperiode fra installationsdatoen. Herefter kan du opsige serviceaftalen.
Jeg vil opsige min serviceaftale på OK Ladepakke - Eje
Hvis du vælger at opsige din aftale ved OK, vil serviceaftalen på ladeboksen ophøre og ansvaret for ladeboksen overgår til dig.
Vær opmærksom på:
- Efter ophør af serviceaftalen, stopper udbetalingen af elafgiftsrefusionen også.
- Du kan desuden heller ikke længere anvende OK-appen til opladning hjemme.
Ring til OK's kundeservice på 70 10 20 3370 10 20 33, for at opsige din aftale. Du er også velkommen til at sende en mail til ok@ok.dk.
Mere om opladning hjemme