Sådan skifter du dine vinduesviskere

Trænger du til nye vinduesviskere? Både sommer og vinter kan være hårde ved dine viskerblade. Her guider vi dig til, hvordan du selv skifter dine viskere på under 30 sekunder. Det er let og ligetil.

3 tegn på at du skal skifte viskerblade

  1. Viskerbladene efterlader striber på ruden
  2. Viskerbladene begynder at hoppe henover ruden
  3. Du kan mærke ujævnheder, når du kører fingeren op og ned ad gummikanten på viskerbladet

Her kan du købe nye vinduesviskere

Det er vigtigt at kunne se godt ud ad ruden. I langt de fleste OK Plus-butikker kan du få et bredt udvalg af vinduesviskere.

Bag på pakkerne kan du se hvilke viskerblade, der passer til din bil. Her kan du også se, om viskerne er til for- eller bagrude.

Find din nærmeste OK Plus-butik

Sådan skifter du viskerblade

Vi viser dig, hvordan du nemt kan skifte viskerblade på bilens vinduesviskere. Det behøver ikke tage mere end 30 sekunder at skifte dem, se mere i videoen.

Du kan selv skifte viskerbladene på dine vinduesviskere på bilen

Guide: Sådan skifter du viskerbladene

  1. Fjern det gamle viskerblad. Hold godt fast i viskerarmen, så du undgår, at den knækker, når du klikker viskerbladet af.
  2. Læg viskerarmen ned, mens du gør det nye viskerblad klar.
  3. Klik det nye viskerblad på viskerarmen i pilens retning. Og læg vinduesviskeren ned igen.

Nu mangler du bare sprinklervæske. Så har du rene ruder igen. Du kan købe sprinklervæske i alle OK Plus-butikker.

Find nærmeste OK Plus-butik på kortet

Prøv OK's gratis app

Hvad slider vinduesviskerne?

Både vinter og sommer slider vejret på dine viskerblade. Om vinteren er det typisk snavs, is og sne på ruderne, der slider på dine viskere.

Mens vinduesviskerne bliver slidt af støv, insekter og blade om sommeren.

top