Tjek reglerne i det land, du rejser til
Med det blå EU-sygesikringskort har man ret til samme behandling, som borgerne i det land, man rejser i, men man har for eksempel ikke længere adgang til en alarmcentral for råd og vejledning, hvis man kommer til skade. Man kan heller ikke være sikker på at være dækket i forhold til redning og transport. Her skal man have en rejseforsikring, som supplerer det blå sygesikringskort.
Reglerne ændrede sig i 2015. Derfor skal du være opmærksom på, om din rejseforsikring automatisk dækker f.eks. syge- og hjemtransport fra skiferien. Nogle rejseforsikringer dækker automatisk. Andre kræver, at man aktivt tilvælger en skirejsedækning til sin eksisterende rejseforsikring.
Du bør tjekke både rejseforsikring og en eventuel skirejsedækning, før turen går mod pisterne.
Læs mere om dækning ved sygdom med OK Rejseforsikring