Hvorfor lader min elbil ikke på OK's ladeboks?

Det er frusterende, når elbilen ikke vil lade. Der kan være flere årsager til, at din elbil ikke vil tage imod strøm. Nedenfor gennemgår vi de 3 hyppiste årsager til, at din elbil ikke vil lade i hjemmet.

1. Har din bil lige været på værksted eller fået en opdatering?


Efter et besøg på værkstedet eller efter en opdatering af bilen, kan der opstå kompatibilitets-problemer. Forsøg at genstarte ladeboksen via OK-appen eller ved at afbryde strømmen i relæet. Kontakt venligst vores kundeservice, hvis problemet fortsætter.

2. Har du fået en ny bil, som kræver en bestemt mængde strøm?


Nogle biler kræver en bestemt mængde minimumsstrøm for at kunne oplade korrekt. Tjek din bils manual eller kontakt forhandleren for yderligere oplysninger. Vores ladeboks leverer 16 ampere.

Yderligere information om ampere og ladeboksen:
Ladeboksen starter med 6 ampere, mens den forvarmer bilens batteri. Inden for få minutter øges strømmængden til 16 ampere. Dette er for at sikre, at bilens batteri ikke bliver belastet, hvilket forlænger dets levetid.

3. Har du problemer med jordforbindelsen?


Jordforbindelsen kan påvirkes af årstiden, især når vejret skifter fra vådt til tørt. Dette kan påvirke bilens evne til at modtage strøm fra ladeboksen. Når jorden er våd, er dens modstand lavere, hvilket sikrer en bedre forbindelse. I tørt vejr øges modstanden, hvilket kan resultere i dårligere strømforsyning.

Vores ladeboks kan tåle en modstand på op til 100 ohm, hvorfor standardinstallationen er tilpasset dette. Nogle biler kan kræve en meget lille og stabil modstand helt ned til 50 ohm. Hvis du ofte oplever, at din bil ikke vil tage imod strøm, især når vejret er tørt, anbefaler vi derfor, at du forhører dig ved din bilforhandler eller kigger i din bils manual for at se hvilken modstand, din bil kan håndtere. Hvis den er under 100 ohm, kan det være årsagen til den manglende opladning, og vi anbefaler derfor tilkøb af et ekstra jordspyd. Kontakt gerne vores kundeservice for at sikre, at vi finder den rigtige løsning til dig.

Se også: Fejlfinding på ladeboksen

Fik du svar på dit spørgsmål?

Tak for din feedback.

Tak for din feedback. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig

Andre spørgsmål og svar om hjemmeopladning

top