Skal jeg vælge jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe?

Når du skal beslutte hvilken varmepumpe der passer bedst til din bolig, er det vigtigt at forstå de to muligheder: jordvarmeanlæg og luft til vand-varmepumper.

Både jordvarme og luft til vand-varmepumper er gode til opvarmning. Det gælder både opvarmning af boligen og af brugsvand. De adskiller sig både i pris og ydeevne, og det kan være svært at vide, hvad der er den optimale løsning for netop din bolig.

Her får du et overblik over i hvilke tilfælde du bør vælge en luft til vand-varmepumpe, samt i hvilke tilfælde, du bør vælge et jordvarmeanlæg. Og er du i tvivl, så få rådgivning af OK.

Hvornår skal du vælge en luft til vand-varmepumpe?

Du bør vælge en luft til vand-varmepumpe, når du ønsker at udskifte dit olie- eller gasfyr. Samtidig ønsker du energimæssige og miljømæssige besparelser. Skifter du fra et oliefyr, naturgasfyr eller elradiator, kan du spare op mod 60 % på din varmeregning. Samtidig kan du reducere dit CO2-udslip - helt op til 40 %.

Derudover bør du skifte til luft til vand-varmepumpe, hvis du:

  • Ønsker opvarmning af både hus og brugsvand
  • Ønsker en lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger
  • Moderne luft til vand har høj fremløbstemperatur og kan dermed installeres i næsten alle huse

Luft til vand-varmepumper fra OK

Priser på luft til vand-varmepumper

Hvornår skal du vælge et jordvarmeanlæg?

Forudsætningen for at overveje et jordvarmeanlæg er, at du har et grundareal over 400 m2 til rådighed. Der skal være plads til at få gravet jordvarmeslanger ned.

I så fald er et jordvarmeanlæg særligt attraktivt, hvis du:

  • Skal udskifte et gammel olie- eller gasfyr
  • Ønsker et varmepumpe-anlæg uden en udedel
  • Planlægger at bygge ny bolig/har en nybygget bolig, hvor haven ikke er etableret endnu

Jordvarmeanlæg fra OK

Priser på jordvarmeanlæg

Stadig i tvivl?

Hvis du fortsat er i tvivl om, hvilken varmepumpe du skal vælge, kan du prøve vores varmepumpeberegner. Her kan du få et overblik over din potentielle besparelse ved at skifte til en varmepumpe.

Beregn din besparelse med en varmepumpe

Flere artikler om varmepumper

top