Hvad sker der, hvis købet bliver afbrudt i OK-appen?
Hvis købet bliver afbrudt i OK-appen, bliver der ikke trukket betaling via MobilePay – uanset årsagen til afbrydelsen.
Hvis betalingen allerede er blevet bekræftet i MobilePay, og købet afbrydes, kommer der en reservation på din aktivitetsliste i MobilePay. Reservationen vil indenfor en dag blive annulleret i MobilePay.
- I tilfælde af afbrudt betaling, f.eks. hvis du gik ud af MobilePay
Når du har bekræftet din betaling i MobilePay, så er det vigtigt, at du ikke afbryder eller slukker telefonen, før transaktionen er gennemført. Hvis du kommer til at afbryde, har OK's app ikke registreret, at du har bekræftet betalingen. Hvis det skulle ske, kan du gå tilbage til MobilePay og sende betalingen igen. Beløbet bliver kun trukket, når du med succes har tanket eller vasket.
- Hvis du ikke har forbindelse til internettet
Hvis du ikke har internetforbindelse, kan du opleve fejl med betalingen i MobilePay, og OK-appen vil ikke kunne åbne standeren eller vaskehallen.
- Hvis der opstår en fejl i MobilePay
Hvis der sker en uventet fejl i forbindelse med betalingen i MobilePay, kan du kontakte MobilePay support på tlf. 45 14 44 47.
- Hvis åbning af stander eller vaskehal fejler
Hvis der sker en uventet fejl i forbindelse med at åbne standeren eller vaskehallen, vil du få en fejlmeddelelse i OK-appen. Prøv igen og kontakt OK, hvis fejlen opstår igen. Du kan ringe til OK’s kundeservice fra menupunktet 'Indstillinger' og 'Kontakt os' i appen.
- Hvis standeren eller vaskehallen er optaget
Hvis f.eks. pistolen er løftet på standeren, eller der holder en bil i vaskehallen, vil åbningen af standeren eller vaskehallen fejle. Kontrollér, at du har valgt den rigtige stander eller vaskehal og prøv igen.