Hvilke parkeringshuse er der i København?

Der er flere forskellige parkeringshuse, du kan parkere i, hvis du leder efter en parkeringsplads centralt i København. Det er oplagt at vælge et p-hus i København, hvis du ønsker videoovervågning af din parkerede bil. Hvilket parkeringshus du skal vælge, afhænger af hvor i byen du skal hen.

Parkér nær Tivoli og Strøget

Det parkeringshus i København, der ligger nærmest Tivoli, er Axel Towers P-kælder. Her kan du parkere blot 3 minutters gang fra forlystelsesparken. Prisen er 40 kr. pr. time – dog maks. 440 kr. pr. døgn. Derudover ligger Saga P-hus, Nyropsgade P-hus og Q-Park Vesterport tæt på både Tivoli, Strøget, Rådhuspladsen og Hovedbanegården.

Parkér nær Kongens Nytorv og Amalienborg

Skal du udforske det gamle København såsom Kongens Nytorv, Amalienborg og Marmorkirken, vil Jeudans parkeringshus i Dronningens Tværgade være et oplagt parkeringshus. Her er prisen 60 kr. pr. påbegyndt time i tidsrummet 07.00-20.00 – dog med en maks. døgnpris på 500 kr.

Billigste p-huse i København

Der er stor forskel på taksten i parkeringshuse i København. Nogle af de billigste steder er Parkeringshuset Sølund ved Ryesgade, Parkeringshuset Rejsbygade på Vesterbro og Det Grønne Parkeringshus. Her er priserne mellem 0 og 15 kr. for den første påbegyndte time.

Læs mere om gratis parkering i København

Fik du svar på dit spørgsmål?

Tak for din feedback.

Tak for din feedback. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig

top