Hvem er mit netselskab på el?

​Dit netselskab er det selskab, der i dit lokalområde ejer de kabler, som leverer el til din adresse. Dit netselskab står dermed for transporten af strømmen, mens dit elselskab står for at håndtere din elaftale.

Find dit netselskab


Du kan finde dit netselskab ved at indtaste din adresse i søgefeltet herunder. Her vil du efterfølgende få vist det netselskab, som står for at drive distributionsnettet i netop dit område.

Søg på en adresse, så kan du se netselskabet for adressen
Bemærk, vi anbefaler, at du bruger computer - frem for tablet eller mobiltelefon - når du benytter kortet til at finde dit netselskab.

Hvad er forskellen på netselskab og elselskab?


Når du overvejer at ændre din elleverandør, vil du sandsynligvis støde på begreberne "elleverandør" og "netselskab". Det kan være lidt forvirrende, hvis du ikke tidligere har beskæftiget dig med disse termer.

Netselskab

Et netselskab ejer og er ansvarlig for at drive elnettet indenfor et bestemt geografisk område. Mens de fleste netselskaber ikke leverer strøm direkte til kunder, findes der nogle, der fungerer som både netselskab og elleverandør. Du stifter som regel først bekendtskab med dit netselskab, når du skifter elleverandør.

Sådan finder du dit netselskab: Hvis du vil finde ud af, kan du bruge kortet ovenfor ved at indtaste din adresse.

Elselskab / Elleverandør

Din elleverandør, eller eludbyder, er det firma, der leverer strøm til dig, og som sender dig din elregning. Det er det selskab, de fleste danskere har mest kontakt med i relation til el, og du kender måske din elleverandør som dit elselskab.

Sådan finder du dit elselskab: Hvis du vil finde ud af, hvem der leverer strøm til din adresse, kan du starte med at finde dit netselskab.

 

Flere artikler om el

top