Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg har solceller og har spørgsmål til flexafregning?
Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende flexafregning af el og solceller/husstandsvindmølle, det afhænger af, hvad du har spørgsmål til.
- Hvis du har spørgsmål om: Din elaftale, din elregning eller dine måledata, så skal du henvende dig til OK.
- Hvis du har spørgsmål om: Udbetaling af pristillæg for din eventuelle overskudsproduktion på årsbasis, batteriløsninger til lagring af overskudsproduktion eller hvilke muligheder du har for at klage, så skal du henvende dig til Energistyrelsen.
- Hvis du har spørgsmål om: Udbetaling af spotpris for den strøm, du løbende leverer til det kollektive elnet, så skal du henvende dig til din produktionselleverandør.*
*En produktionselleverandør er den aktør, der sørger for at sælge den strøm, du sender ud i nettet, og det er også fra dem du modtager dine penge for den solgte strøm. Har du ikke selv valgt en produktionselleverandør vil det være Energinets samarbejdspartner Vindstød, du skal kontakte.