OK har indført benzin med E10

Din benzin har siden 2020 heddet E10. Ændringen er sket for at gøre bilparken mere grøn og for de fleste bilister har det ikke den store praktiske betydning.

Bilparken skal være grønnere

I 2020 gik benzinselskaber i Danmark, herunder OK, fra E5-benzin til E10-benzin som standard. Det skete for at leve op til et VE*-direktiv fra EU, der opfyldes i Biobrændstofloven i Danmark.

E10 står for 10 % bioethanol, der bliver blandet i benzinen, så bilerne udleder mindre CO2. Det er et tiltag, der skal gøre den danske bilpark grønnere, men for størstedelen af landets bilister har tiltaget ikke den store praktiske betydning.

Næsten alle benzinbiler i Danmark er nemlig godkendt til at køre på E10-benzin. Derfor skal langt de fleste tanke helt, som de plejer.

Har du en dieselbil, har tiltaget ikke betydning for dig.

Læs mere om biobrændstof

(*VE = forkortelse for vedvarende energi)

Nogle få kan ikke tanke E10

Der er dog få biler, der ikke er godkendt til at kunne køre på E10-benzin. Omkring 5 % af bilparken skal fortsat tanke E5-benzin.

Det er typisk ældre biler, fra 1990’erne eller tidligere, eller nogle af de første modeller med turbo-indsprøjtning.

Er din bil ikke godkendt til E10, kan du fortsat tanke E5 hos OK ved at købe oktan 100-benzin på OK-tankstationer i hele landet.

Find din nærmeste OK-tank

Biler i kø | OK

Kig på tankpistolen, hvis du er i tvivl

Hold øje med mærket på tankpistolen, hvor det tydeligt fremgår, om du tanker E10- eller E5-benzin.

Hvis du er i tvivl, om din bil er godkendt til E10, anbefaler vi, at du kontakter dit autoværksted eller bilimportør.

Du kan finde mere info på www.e10benzin.dk.

top