Starter din varmepumpe ikke?
Hvis du oplever, at din varmepumpe ikke starter, kan det skyldes flere årsager. Der er heldigvis råd for, hvad du kan gøre for at få varmepumpen til at virke igen.
1. Få et eftersyn af din varmepumpe
Hvis varmepumpen ikke vil starte, kan det skyldes, at det er ved at være tid til det årlige lovpligtige eftersyn. Hvis du har en luft til vand-varmepumpe, skal eftersynet foretages af en autoriseret montør én gang årligt. Hvis der er tale om et almindeligt strømsvigt, vil varmepumpen huske dine tidligere indstillinger og starte selv, når strømmen kommer igen.
Et serviceeftersyn indeholder bl.a. en gennemgang af:
- Temperaturkontrollering i varme/køledrift
- Kontrol af arbejdstryk
- Rengøring af inde- og udedel
Læs mere om service på varmepumpe
2. Sørg for at rengøre din varmepumpe grundigt
Hvis varmepumpen ikke vil starte, kan det skyldes, at filtrene i din varmepumpe skal renses. Ved helårshuse anbefaler vi, at filtrene renses med en kost, en støvsuger eller rengøres med lunkent vand hver 14. dag. Bemærk, at det ikke er alle varmepumper, som tåler vand.
3. Få rådgivning af OK
Hvis du allerede har gjort disse ting, og varmepumpen stadig ikke vil starte, kan du med OK varmepumpeservice få hjælp telefonisk eller få en servicetekniker ud på din adresse.