Sådan får du installeret en ladeboks
Har du et hus med egen indkørsel, er installationen af en ladeboks både nem og hurtig. Hos OK tager en standardinstallation typisk 3-5 timer og udføres altid af en autoriseret elektriker. Installationen er inkluderet i prisen, så du får en komplet ladeløsning, når du vælger at få din ladeboks installeret hos OK.
En tryg og sikker installation af din ladeboks
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg gennem hele installationsprocessen. Derfor sørger vi for at vejlede dig grundigt, så du ved præcis, hvad der skal ske. Her er de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på:
Stadig i tvivl? Se videoen herunder, hvor vi gennemgår, hvordan du får installeret en ladeboks til din elbil.
Hvad indeholder en standardinstallation af ladeboksen?
Sådan får du installeret en ladeboks
Når du bestiller en ladeløsning fra OK, får du samtidig en standardinstallation med i købet. 90 % af vores kunder kan nøjes med en standardinstallation på ladeboksen.
Når du har bestilt din ladeboks fra OK, vil du indenfor kort tid modtage:
- Bestillingsbekræftelse og ordrebekræftelse
Efter bestillingen af din ladeboks vil du modtage en bestillingsbekræftelse og en ordrebekræftelse. På ordrebekræftelsen linker vi til en side med spørgsmål omkring installationen. Dine svar hjælper os til at kunne forberede din installation.
Eksempel på spørgsmål:
- Hvilken type bolig skal ladeboksen installeres i?
- Har du en ladeboksinstallation i forvejen?
- Skal ladeboksen placeres på samme etage som din eltavle?
- Hvad er afstanden i meter fra eltavle til ønsket placering af ladeboks?
- Skal der graves kabel ned i jorden fra din eltavle til ladeboksens placering?
Det er desuden muligt at vedhæfte billeder.
Tip: Gem din ordrebekræftelse – den indeholder vigtige detaljer, som du måske skal bruge senere. - Efterfølgende modtager du en mail, sms eller opkald med dato for installation
Har vi spørgsmål til dine oplysninger, kontakter vi dig inden installationsdagen.
Før installationen af din ladeboks skal der være styr på tre ting:
- Placeringen af ladeboks
Overvej placeringen af ladeboksen i nærheden af bilens ladestik. Husk på, at det fastmonterede ladekabel er 5, 6 eller 7 meter langt.
Tip: Mål afstanden fra din parkeringsplads / carport til det sted, hvor ladeboksen skal sidde. Husk, hvis kablet er 7 meter, så planlæg indenfor 6 meters rækkevidde. Vær desuden opmærksom på, om ladestikket sidder i bilens højre eller venstre side. - Gravearbejde
Hvis det er nødvendigt at foretage gravearbejde for at trække kablet mellem din eltavle og ladeboksen, vil det typisk koste koste 900 kr. pr. meter ved en entreprenør. Dimensionerne for renden skal være 15 cm bredde og 35 cm dybde for optimal kabelføring.
Tip: Du kan spare penge ved at foretage gravearbejdet selv. Hvis du f.eks. skal have gravet 10 meter, kan du spare cirka 9.000 kr. Her kan du bruge et målebånd for at sikre korrekte dimensioner for kabelrenden. - Kabelføring
For at sikre det bedste resultat, bør du overveje, hvordan kablet skal trækkes fra din eltavle til din ladeboks.
Tip: Tegn evt. en simpel skitse af kablets rute for at visualisere den bedste vej for selve kablet.
Læs mere kravene til installation af privat ladeboks
Obs: For at forbinde eltavlen indenfor med ladeboksen udenfor, skal der normalt bores et eller flere huller gennem husets ydervæg. Vær opmærksom på, at reparationer af murværket omkring disse borehuller, såsom pudsning eller genmuring, ikke er inkluderet i standardinstallationen.
På den aftalte dag for installationen af din ladeboks, skal du være opmærksom på:
- Du skal være hjemme
Det er vigtigt, at du er hjemme på installationsdagen for at godkende eventuelle ekstraomkostninger og hjælpe elektrikeren med spørgsmål. En typisk installation tager 3-5 timer.
Tip: Hvis du har gjort dit forarbejde grundigt, kan du spørge elektrikeren om et groft tidsestimat, så du bedre kan planlægge din dag. Samtidig skal du være opmærksom på, at strømmen vil blive afbrudt i forbindelse med installationen af din ladeboks. - Installation
Vores autoriserede elektriker installerer ladeboksen, trækker kablet og tilføjer et 20A-kombirelæ til eltavlen. Kombirelæet er en kortslutningssikring og sikkerhedsforanstaltning.
Tip: Observér installationsprocessen – det kan give dig en bedre forståelse af din ladeboks og hvordan installationen virker.
Obs: Hvis der ikke er plads til kombirelæet i din eltavle, bliver det installeret i en lille boks ved siden af. Installatøren afslutter med at teste installationen og sikrer, at alt virker, som det skal.
Når installationen og monteringen af ladeboksen er fuldendt, skal du være opmærksom på følgende:
- Tjek og brug
Når installationen er færdig og tjekket af vores installationspartner, er din ladeboks klar til brug. Du kan bruge OK-appen, når du skal lade din elbil eller plug-in hybrid.
Med OK-appen kan du:
- Se ledighed og hastighed på alle OK's ladestandere
- Følge dit kWh-forbrug på alle ude- og hjemmeladninger ét sted
- Planlægge dine opladninger så du lader, når det er billigst
Se hvordan du bruger OK-appen til opladning
Tip: Test ladeboksen på din elbil med det samme for at sikre, at alt fungerer korrekt. - Oprydning
Du er ansvarlig for eventuel oprydning og reparationer som eksempelvis pudsning eller maling efter installationen.
Sådan foregår betalingen, når installationen er afsluttet.
- Betaling
Du bliver faktureret for oprettelsesprisen for din OK Ladepakke inklusiv en standardinstallation. Hvis installationen kræver mere end en standardinstallation, skal du godkende ekstraomkostningerne før installation. Du bliver faktureret for ekstraomkostningerne efterfølgende.
I det kommende afsnit finder du eksempler på ekstraomkostninger i forbindelse med installationen af din ladeboks.
Hvornår kan der være ekstraudgifter til installationen?
Selvom 90 % af vores kunder kan nøjes med en standardinstallation af ladeboksen, kan der forekomme ekstraudgifter. De 3 ekstraudgifter du oftest vil støde på er:
Hvis installationen af din ladeboks kræver en ekstra boring i væggen, koster det ekstra. Ligeledes vil gravearbejde koste ekstra, hvis du ikke selv foretager arbejdet. Hvis du køber dig til gravearbejdet, vil det typisk koste 9.000 kr. for 10 meter.
Ved nogle ladeboksinstallationer er et jordspyd essentielt for at sikre stabil jordforbindelse, undgå opladningsafbrydelser og for at opretholde sikkerheden. Skulle et jordspyd være nødvendigt, medfører det en ekstra udgift på cirka 1.500 kr.
Behovet for jordspyd kan først fastslås, når ladeboksen er installeret, da jordforbindelseskravene for elbilopladeren er højere end for husets øvrige installationer.
Installation af ladebokse på landbrugsarealer stiller unikke krav til installationskablet, og kan ofte medføre ekstra omkostninger på grund af de specifikke forhold og behov, der gør sig gældende i et landbrugsmiljø.
Hvilke ladebokse kan jeg vælge?
Når du vælger OK Ladepakke, får du en smart, intelligent og fremtidssikret ladeboks. Vælg mellem følgende modeller.
Peblar m. fastmonteret kabel
Sort
- B: 207 x L: 387 x D: 128 mm
- 11 kW
- 5 eller 7 meter langt ladekabel
- Oplad med ladebrik eller OK-appen
Klik og læs mere om ladeboksen.
Elvi m. fastmonteret kabel
Hvid
- B: 186 x L: 328 x D: 161 mm
- 11 kW
- 6 meter langt ladekabel
- Oplad med ladebrik eller OK-appen
Klik og læs mere om ladeboksen.
Elvi u. fastmonteret kabel
Hvid
- B: 186 x L: 328 x D: 219 mm
- 11 kW
- Mulighed for at tilkøbe løst kabel
- Opladning kan kun ske med OK-appen
Klik og læs mere om ladeboksen.
Fakta om OK's ladeboks
Ladeboksens dimensioner
Ladeboksen har dimensionerne B: 207 x L: 387 x D: 128 mm. Boksen passer dermed perfekt til din indkørsel eller garage.
Ladeboks med fastmonteret kabel
Ladeboksen leveres med et 5 eller 7 meter langt fastmonteret ladekabel. At ladekablet er fastmonteret betyder, at kablet er forbundet til ladeboksen og ikke kan fjernes. Dette er praktisk, da laderen altid er klar til brug. Boksen er designet, så kablet kan hænge rundt om boksen, når du ikke lader. Kabelholder er ikke inkluderet.
Ladeboks med display
På fronten er der et display, som viser antal opladte kWh i den igangværende session.
Start din opladning med ladebrikken eller OK-appen
For at starte en opladning skal du bruge OK-appen eller scanne OK-ladebrikken over kortlæseren på ladeboksen. Via OK-appen kan du desuden planlægge din opladning i hjemmet og starte opladningen, når elprisen er billigst.
Mere om opladning med OK-appen
Type 2-ladestik
OK's ladeboks installeres med et integreret ladekabel, som er udstyret med et type 2-stik. Dette stik er den mest udbredte standard for elbiler i både Danmark og resten af Europa. Det betyder samtidig, at hvis du har en ældre elbil, som anvender et Type 1-ladestik, kan du desværre ikke benytte ladeboksen.
Effekt på ladeboksen
Med Peblar-ladeboksen får du 3-faset opladning med en opladningseffekt på 11 kw. Det betyder, at hvis du f.eks. ejer en Hyundai IONIQ 5 med et 58 kWh batteri, vil opladningen tage cirka 6 timer med ladeboksen.
Designet til det danske klima
Ladeboksen og medfølgende ladekabel er designet til at modstå det danske klima - og mere til. Begge dele fungerer fejlfrit i temperaturer fra -30 til +50 grader.
Ladeboksens dimensioner
Ladeboksen har dimensionerne B: 186 x L: 328 x D: 161 mm. Boksen er dermed en af de mindste modeller på markedet og passer perfekt til din indkørsel eller garage.
Ladeboks med fastmonteret kabel
Ladeboksen leveres med et 6 meter langt fastmonteret ladekabel. At ladekablet er fastmonteret betyder, at kablet er forbundet til ladeboksen og ikke kan fjernes. Dette er praktisk, da laderen altid er klar til brug, det sikrer mindre slid og skaber sammen med OK’s kabelholder et pænt udtryk.
Start din opladning med ladebrikken eller OK-appen
For at starte en opladning skal du bruge OK-appen eller scanne OK-ladebrikken over kortlæseren på ladeboksen. Via OK-appen kan du desuden planlægge din opladning i hjemmet og starte opladningen, når elprisen er billigst.
Mere om opladning med OK-appen
Type 2-ladestik
OK's ladeboks installeres med et integreret ladekabel, som er udstyret med et type 2-stik. Dette stik er den mest udbredte standard for elbiler i både Danmark og resten af Europa. Det betyder samtidig, at hvis du har en ældre elbil, som anvender et Type 1-ladestik, kan du desværre ikke benytte ladeboksen.
Effekt på ladeboksen
Med Elvi-ladeboksen får du 3-faset opladning med en opladningseffekt på 11 kw. Det betyder, at hvis du f.eks. ejer en Hyundai IONIQ 5 med et 58 kWh batteri, vil opladningen tage cirka 6 timer med ladeboksen.
Designet til det danske klima
Ladeboksen og medfølgende ladekabel er designet til at modstå det danske klima - og mere til. Begge dele fungerer fejlfrit i temperaturer fra -25 til 45 grader.
Ladeboksens dimensioner
Ladeboksen har dimensionerne B: 186 x L: 328 x D: 219 mm. Boksen er en af de mindste modeller på markedet og passer dermed perfekt til din indkørsel eller garage.
Ladeboks uden fastmonteret kabel
Ladeboksen leveres uden et medfølgende ladekabel. Fordi ladeboksen ikke har et fastmonteret ladekabel, kræves der et separat ladekabel til at forbinde din bil til ladeboksen via stikforbindelsen. Dette giver dig fleksibiliteten til at bruge et kabel, der er tilpasset dine behov, og du har mulighed for at pakke kablet væk efter brug, så du kan skabe et enkelt og stilfuldt udtryk.
Mulighed for at tilkøbe et løst kabel
Du kan tilkøbe et løst kabel, når du bestiller Elvi uden fastmonteret kabel.
Ladekablets specifikationer:
- Farve: sort
- Kabellængde: 7 m
- Stik: Type 2
- Antal faser: 3
- Ladestrøm: 32 A
- Effekt: op til 22 kW
Opladning kan kun ske via OK-appen
Med Elvi uden fastmonteret kabel skal du betjene din ladeboks via OK-appen. Med OK-appen kan du nemt starte din ladeboks derhjemme direkte fra sofaen, og du kan også planlægge din opladning og se de kommende elpriser time for time, så du kan starte opladningen, når elprisen er billigst.
Mere om opladning med OK-appen
Effekt på ladeboksen
Med Elvi-ladeboksen får du 3-faset opladning med en opladningseffekt på 11 kw. Det betyder, at hvis du f.eks. ejer en Hyundai IONIQ 5 med et 58 kWh batteri, vil opladningen tage cirka 6 timer med ladeboksen.
Designet til det danske klima
Ladeboksen er designet til at modstå det danske klima - og mere til. Boksen fungerer fejlfrit i temperaturer fra -25 til 45 grader.
Sådan bruger du ladeboksen
Det er nemt at styre og bruge OK's ladeboks.
Læs vores guide, hvor vi forklarer, hvordan du nemt oplader din elbil eller plug-in hybrid, samt hvordan du bruger appen.
Har du allerede en ladeboks installeret?
Har du allerede en ladeboks-installation fra en anden leverandør, kan du leje en OK-ladeboks og få oprettelsen til 0 kr., når du også flytter din elaftale til OK.
10.000+ installationer af ladeboks i Danmark
Hos OK har vi erfaring fra mere end 10.000 succesfulde ladeboksinstallationer, og vi er stolte af at kunne sige, at vi har så mange glade og tilfredse kunder.
Læs hvad en række af vores kunder siger om, hvorfor de netop har valgt OK som ladeboks-leverandør.
Spørgsmål og svar om installation af ladeboks
Når du skal have din ladeboks installeret fra OK, er det vigtigt, at du har styr på følgende:
- Du skal være hjemme i det tidsrum, hvor installationen udføres. Det er vigtigt, at der er en myndig person på adressen, som kan godkende evt. ekstraomkostninger.
- Du skal have gjort dig tanker om, hvor ladeboksen skal placeres.
- Du skal beslutte dig for, hvordan kablet til ladeboksen skal trækkes.
Læs mere om kravene for en standardinstallation af ladeboks her.
Der er tale om en udvidet installation af din ladeboks, hvis du ikke opfylder de krav, som der gør sig gældende for en standardinstallation.
De krav som der er til en standardinstallation er:
- Eltavlen skal være let tilgængelig for montøren og skal være i lovmæssig korrekt forfatning.
- Eltavlen skal være på samme etage/niveau, som ladeboksen.
Kan ovenstående krav ikke imødekommes, er der tale om en udvidet installation, som vil koste ekstra.
Når du skal have installeret en ladeboks fra OK, er hele installationen inkluderet i den pris, du betaler. Det er som udgangspunkt ikke muligt at foretage installationen selv.
Hvis du anskaffer dig en ladeboks fra en anden leverandør, er det muligt selv at stå for dele af installationen. Det kræver dog, at du har den fornødne viden, er autoriseret elektriker samt lever op til alle gældende sikkerhedsregler.
Læs også: Hvad koster det at køre i elbil?
Vælger du en OK Ladepakke - uanset om du vil eje eller leje ladeboksen - så er prisen inklusiv standardinstallation.
Prisen afhænger af, om du vælger:
- at leje eller eje ladeboksen
- om du vælger med eller uden en elaftale hos OK
Send dit telefonnummer
så ringer vi dig op hurtigst muligt