Torben Friis Lange

Hvad er din baggrund?

Jeg har passion for resultatskabelse gennem organisationer og mennesker. Erfaring som leder og bestyrelsesarbejde i flere virksomheder, herunder virksomheder med stærke værdier: Hedeselskabet, Arla, AAK og Pfizer.

Strategisk udvikling med fokus på at skabe værdiskabende relationer med kunder og partnere baseret på løsninger, produkter og ydelser, som bidrager til en bæredyghed fremtid.

Torben Friis Lange

Fritidsinteresser:

Udover at have en dejlig familie, nyder jeg at arbejde med både landbrug og have i min fritid.

Mine interesser går videre til aktiviteter som tager mig ud i naturen, ofte med vores hunde, men også jagt og fiskeri. Har de senere år også forsøgt at komme mere ud på det kystnære vand i kajak.

Hvad var din bevæggrund for at gå ind i bestyrelsesarbejdet i OK?

Jeg har en meget stor interesse for at bidrage til den grønne omstilling i alle led af vores samfund. Klimaudfordringerne er enorme og kræver transformation og innovation. Men uden fossil energi eksisterer verden dog ikke som vi kender den.

Vi skal sikre, at vi maksimerer brugen af vedvarende energi - uanset om det er biogas, sol- og vindenergi samt de umiddelbare relaterede teknologier indenfor PtX og CCS.

OK er en førende virksomhed med en effektiv distribution af energi. OK er meget omstillingsparat kombineret med et stærkt ejerskab af porteføljevirksomheder, som bidrager til globalt at øge verdens grønne omstilling.

Hvad er din mærkesag som bestyrelsesmedlem i OK?

En fremtid hvor vi kan fortsætte med, at Danmark er verdens bedste samfund med en meget høj levestandard og befolkningssundhed, som er i toppen målt på verdensplan og hvor det danske samfund samtidig er omstillet til et grønt cirkulært samfund.

Det er afgørende, vi øger indsatsen med at naturgenoprette på både land og i det kystnære - uden natur og biodiversitet bliver vi fattige. Det kræver stærke private virksomheder og organisationer med udsyn, som er robuste og bæredygtige for at lykkes med transformationen.

top