Iben Schmidt Helbirk

Født 30. april 1972

Gruppe: Eksternt bestyrelsesmedlem

Medlem af OK’s hovedbestyrelse siden 2015

Hvad er din baggrund?

Jeg er vokset op på Fyn og drog efter gymnasiet til både Spanien, England og USA, hvor jeg både arbejdede og læste. Efterfølgende slog jeg mig ned i København, hvor jeg tog en Cand. Merc på CBS. I 1999 startede jeg hos PwC Consulting som konsulent, og derefter var jeg et par år i IBM, inden jeg i 2004 startede i Novo Nordisk med ansvaret for HR i færdigvareproduktionen. I 2008 blev jeg HR & Kommunikationschef for Novo Nordisk Engineering, et job der gav mulighed for at arbejde på tværs af mange forskellige kulturer og landegrænser. Efter 10 år i NNE valgte jeg at skifte til VELUX I juni 2018, hvor jeg har det globale HR-ansvar.

Fritidsinteresser:

- Når tiden tillader dyrker jeg Pilates og Yoga. Jeg holder af at rejse med min familie og opleve nye spændende steder.

Hvad var din bevæggrund for at gå ind i bestyrelsesarbejdet i OK?

- Da jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at gå ind i bestyrelsesarbejdet i OK, var jeg ikke i tvivl. Dels fordi OK opererer indenfor en række spændende forretningsområder og dels fordi de er ret innovative.

Hvad er din mærkesag som bestyrelsesmedlem i OK?

- Jeg har først og fremmest fokus på en fremtidssikring af OK's forretning til gavn for både kunder og ejere. Et væsentligt element i denne fremtidssikring er god ledelse og at ledelsen lever op til de grundlæggende værdier.

Hvorfor er andelstanken stadigvæk en god tanke?

- Andelstanken giver mulighed for at tænke langsigtet, noget som mange virksomheder ikke har mulighed for. Samtidig sikrer andelstanken et tæt samarbejde med ejerne.

Mød hovedbestyrelsen

Se medlemmerne af OK's hovedbestyrelse og læs mere om hvert medlem.

Se OK's hovedbestyrelse

top