Hvad er industriolie- og hydraulikolie-viskositet?
En industriolies, og herunder også en hydraulikolies, viskositet betegnes f.eks. som ISO VG 46, (VG = Viskositetsgrad). Det angiver oliens viskositet ved 40°C, hvilket som udgangspunkt er normal driftstemperatur i industrielt udstyr.
Hvis en olie har en viskositet et sted mellem ca. 41 og 50 cSt (centi Stoke) angives viskositetsgraden til ISO VG 46. Jo højere tallet er, jo tykkere er olien. Der anvendes viskositetsgraderne 2, 3, 5, 7, 10, 15, 22, 32, 46, 68, 100, 150, 220, 320, 460, 680 m.fl.
- Typisk for hydraulikolier er ISO VG 22, 32, 46 og 68.
- Typisk for industrielle gearolier er ISO VG 100, 150, 220, 320, 460 og 680