Guide: Sådan ser fremtiden ud lige nu
Fremtiden skal være grøn. Eller i hvert fald grønnere. Så meget ved vi. Vi står overfor en klimaudfordring, som Danmark har en del af ansvaret for. Her har vi samlet noget af det vigtigste, du skal vide om fremtidens brændstoffer.
Fakta
I 2020 vedtog Folketinget, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med
70 % (i forhold til i 1990), og Danmark skal være et klimaneutralt samfund i 2050.
Som en af dansk transportbranches største samarbejdspartnere tager vi ansvar ved at tilbyde forskellige alternativer, så du selv kan bestemme, hvordan din fremtid skal se ud – for eksempel hvis du overvejer alternativer til diesel.
Spar op til 90 % på CO2-udledning
Et af de alternative brændstoffer, der klarer sig bedst i dag, er biodiesel. Med HVO Biodiesel kan du reducere din CO2-udledning med op til 90 %. Som en ekstra fordel giver HVO dig stort set samme tekniske egenskaber.
Flere truckstationer har allerede HVO Biodiesel – blandt andet ved Køge, Avedøre og Aarhus. Du kan også få HVO Biodiesel leveret til din hjemmetank.
Erstat B7 med den grønnere B25+ Diesel
Et andet alternativ er B25+ Diesel. Med B25+ får du garanti for, at den mængde diesel, du har købt, bliver erstattet af minimum 25 % biobrændstof i vores lagertanke.
Dieselen i din tank er altså som den plejer at være, så du behøver ikke at skifte køretøjer. Men du er med til at reducere CO2 og får et grønnere regnskab.
Vidste du, at …?
Hos OK kan du altid se præcis hvor meget CO2, du udleder pr. tankning. Døgnet rundt kan du følge tankninger og tal i vores digitale selvbetjeningsløsning, Min OK. Det overblik er en fordel – blandt andet, når du skal lave dit grønne regnskab.
Få en renere forbrænding med GTL
Ligesom HVO Biodiesel har GTL (Gas to Liquid) stort set samme tekniske egenskaber som almindelige B7-diesel, men har også en række andre fordele. For eksempel færre lugt- og røggener og op til 30 % mindre partikeludledning.
GTL (Gas to Liquid) er et flydende fossilt brændstof til dieselmotorer fremstillet af naturgas i stedet for råolie.
Gi’ den gas med klimarigtigt brændsel
I dag er der flere alternativer til de flydende brændstoffer. For eksempel BioGas, som du kan tanke flere steder i Danmark – blandt andet i Storkøbenhavn. Ulempen ved BioGas er, at du skal omstille vognparken.
Til gengæld får du med den grønne Transport-BioGas et CO2-neutralt brændstof. Ifølge Energistyrelsen er BioGas nemlig det mest klimarigtige brændsel i tung transport.
Ellastbiler er på vej
Flere danske kurér- og logistikfirmaer har suppleret deres vognparker med ellastbiler, som er 100 % CO2-neutrale.
Hos OK åbner vi lige nu flere ladestationer i Danmark, ligesom vi tilbyder forskellige ladeløsninger til danske virksomheder.
El og brint mangler politiske initiativer
Udover HVO Biodiesel, B25+ Diesel, GTL eller BioGas ved vi, at el og brint er på vej. Men som tingene ser ud, kræver det politiske initiativer, hvis mulighederne bliver økonomisk levedygtige.
Tal med os, hvis du overvejer alternativer
Det behøver ikke at være svært at blive grønnere. Men mulighederne er mange. Hvilket produkt du skal vælge, afhænger af flere ting. Blandt andet hvordan din vognpark ser ud i dag – og om 5 år.
Vores transportteam sidder klar til at hjælpe dig med at blive klogere på dine muligheder og dine fordele. Ring til os på 89 32 25 40.