Hvem ejer og administrerer de parkeringspladser, hvor jeg kan parkere med OK's erhvervsapp?
De parkeringspladser, hvor du kan betale parkering med OK-appen til erhverv, er dels kommunalt ejede, dels privat ejede.
Det er derfor den pågældende kommune eller det private parkeringsselskab, der driver og administrerer parkeringspladsen og beskæftiger f.eks. parkeringsvagter, der udfører parkeringskontrol og kan udstede bøder på p-pladsen.
OK ejer og administrerer altså ingen p-pladser. OK's erhvervsapp er en betalingsløsning for parkering, men det er i alle tilfælde kundens eget ansvar at parkere korrekt. Husk derfor altid at orientere dig via den lokale skiltning, før du parkerer.