Oplad når elprisen er billigst
OK indfører ny tilbagebetalingsform
OK introducerer en mere præcis metode til tilbagebetaling af eludgifter i forbindelse med opladning af medarbejderes firmabil derhjemme. Den nye tilbagebetalingsform træder i kraft d. 1. december.
Tidligere er alle medarbejdere blevet tilbagebetalt ud fra samme gennemsnitssats. Med den nye metode beregnes tilbagebetalingen ud fra den aktuelle elpris på opladningstidspunktet. Det sikrer, at jeres virksomhed, kun betaler for medarbejderens faktiske elforbrug – hverken mere eller mindre.
For medarbejdere med OK El
Får medarbejderen leveret el fra OK, kender vi den nøjagtige strømpris og kan tilbagebetale den nøjagtige pris forbundet med forbruget på firmabilen. Beløbet som OK tilbagebetaler medarbejderen, vil OK herefter opkræve jeres virksomhed.
Hvis medarbejderen har OK El betragter OK ladeboksens elforbrug for leveret til jeres virksomhed. OK udsteder derfor en faktura med moms, svarende til det beløb som medarbejderen har fået refunderet.
For medarbejdere uden OK El
Er medarbejderen ikke OK El-kunde, beregnes tilbagebetalingen ud fra en gennemsnitlig elpris, men stadig med udgangspunkt i elprisen time for time.
Hvis medarbejderen ikke har OK El, opkræver OK det beløb som OK har udbetalt til medarbejderen som udlæg. Dette udlæg tillægges ikke moms, da det falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Spørgsmål og svar
Den nye tilbagebetalingsform træder i kraft d. 1. december.
Når en måned er slut, udregner OK det beløb som medarbejderen skal have tilbage, og beløbet faktureres herefter jeres virksomhed. Hvis medarbejderen er berettiget til elafgiftsrefusion, fratrækkes den fra jeres betaling.
Tilbagebetalingen vil som hidtil foregå en måned forskudt. Det vil sige, at medarbejderens forbrug i december udregnes i starten af januar og udbetales i februar 2025.
Hvis medarbejderen har en privat bil ud over firmabilen, og I har bestilt en ladebrik til privat opladning, vil medarbejdere med OK El modtage elafgiftsrefusion inklusive moms, svarende til 94,625 øre pr. kWh.*
Er medarbejderen ikke OK El-kunde, vil medarbejderen ved privat opladning modtage elafgiftsrefusion uden moms, svarende til ca. 75,7 øre pr. kWh grundet gældende lovgivning. Opladning af en privat bil betales af medarbejderen, og jeres virksomhed er ikke involveret.
*De oplyste elafgiftsrefusionssatser er de aktuelle satser. OK følger de til enhver tid gældende satser hos SKAT.
Hvis medarbejderen er berettiget til elafgiftsrefusion, vil OK fratrække denne på jeres faktura for medarbejderens ladeforbrug til firmabilen.
Har medarbejderen solceller, varmepumpe eller anden afgiftsfritaget strøm, vil medarbejderens tilbagebetaling ikke indeholde elafgift. Der fratrækkes dermed ikke elafgiftsrefusion på jeres faktura.
Hvis medarbejderen har OK El anser OK ladeboksens elforbrug for leveret til jeres virksomhed. OK udsteder derfor en faktura tillagt moms, svarende til det beløb som medarbejderen har fået refunderet.
Hvis medarbejderen ikke har OK El, opkræver OK det beløb som OK har udbetalt til medarbejderen som udlæg. Dette udlæg tillægges ikke moms, da det falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Send dit telefonnummer
så ringer vi dig op hurtigst muligt