Hvordan betaler jeg forbruget på mit OK Erhvervskort?
Forbruget på dit OK Erhvervskort opgøres ved midnat d. 15. i hver måned. Den sidste rettidige betalingsdag er den 1. i måneden efter opgørelsesdatoen.
Når du skal betale dit forbrug på erhvervskortet har du to muligheder. Du kan enten betale:
- Gennem Leverandørservice
- På girokort (fremsendt på mail eller med posten)
Er der måneder, hvor du ikke bruger erhvervskortet, så koster det naturligvis ikke noget.
Du modtager hver måned en faktura med en månedsopgørelse, som sendes enten direkte fra OK eller gennem Leverandørservice. Vælger du at betale på giro, er der på din faktura vedhæftet et girokort til betaling.
Har du mere end ét OK Erhvervskort på samme konto, får du på fakturaen en oversigt over, hvilke tankninger der er foretaget på det enkelte kort.
Ønsker du at tilmelde dine betalinger til Leverandørservice, kan du gøre det inde på Min OK.