Elafgiften sænkes – det betyder det for dig
Regeringen vil sænke elafgiften. Det betyder lavere elregninger for alle danskere. Bliv klogere på, hvad en lavere elafgift betyder for dig som elbilist her.
    Det betyder en sænkelse af elafgiften
Der er gode nyheder til alle elkunder i Danmark. Regeringen og et bredt udsnit af Folketinget ønsker at sænke elafgiften – i første omgang i to år – til 1 øre/kWh inklusive moms. Det er et markant fald fra 90 øre/kWh.
Forslaget er endnu ikke vedtaget, men der er god grund til at antage, at elafgiften fra nytår er fortid i Danmark.
I OK bakker vi op. Forslaget giver danskerne lavere elregninger og gør det mere attraktivt at vælge ansvarlige energiløsninger til gavn for den grønne omstilling af samfundet.
Derudover medfører forslaget større gennemsigtighed, så det bliver nemmere at forstå, hvad man betaler for sin strøm.
Godt nyt for elbilsejere
Som det er i dag, kan elbilsejere få refusion for elafgiften, når bilen lader derhjemme igennem en ladeboks fra for eksempel OK.
Når elafgiften i praksis forsvinder, vil refusionsordningen også forsvinde. Det er dog ikke noget, der sker nu og her. Hvis forslaget vedtages, vil det tidligst gælde fra 1. januar 2026.
Vi tilpasser prisen på din serviceaftale
OK tilpasser naturligvis alle produkter til de nye vilkår. Vi kan garantere, at vi fortsat vil være en attraktiv ladepartner både derhjemme og på farten – også i de kommende år.
Konkret kan du som OK-kunde trygt købe vores eksisterende ladeløsninger og få gavn af de nuværende refusionsregler frem til nytår.
Fra nytår falder prisen på vores serviceaftaler. Det kan du læse mere om herunder.
            Send dit telefonnummer
så ringer vi dig op hurtigst muligt